Napoleon Prestige Pro 500 – Unboxing af min ny Gasgrill

image_pdf

Min nye Napoleon Prestige Pro 500 blev efterfølgeren af min tidligere Napoleon LEX 485. Du kan læse om Napoleon LEX485 unboxing her. Jeg var virkelig meget i tvivl om hvorvidt jeg skulle upgrade fra LEX485 til en Prestige Pro 500 fordi jeg virkelig var glad for min LEX. Men nysgerrigheden vandt og allerede efter 10 måneder flyttede min LEX ud og min Prestige Pro 500 flyttede ind. Og lad os så starte med denne unboxing af Napoloen Prestige Pro 500 gasgrill.

Napoleon Prestige Pro 500 – Punkter fra starten

Samling af denne Napoleon Grill var faktisk legende nemt, i hvert fald for mig. Og det bliver det også for dig hvis du beslutter dig for at købe en Napoleon Prestige Pro 500. Du tænker sikkert nu, hvordan i helvede ved han, om det bliver nemt for mig at samle den der grill? Det gør jeg, fordi der kommer en medarbejder fra Backyard Living* den danske importør af Napoleon Grill og samler grillen for dig.

Se det var nemt! Denne service yder Backyard Living til alle, som køber deres Prestige Pro-modeller. Faktisk er de de eneste i Danmark, der tilbyder denne service. Derudover gennemgår de grillen sammen med dig og forklarer dig, hvordan den fungerer. Derudover får din nye Napoleon Prestige Pro gasgrill også den helt stor tur med pudsekluden inden medarbejderen fra Backyard Living forlader din matrikel. Det vil sige at medarbejderen samler din nye Napoleon Prestige Pro gasgrill. Pudser den og giver den en første gangs behandling med Napoleon BBQ Protector*. Derudover får man en introduktion til grillen. SMART! Napoleon BBQ Protector danner et beskyttelseslag på grillens rustfrie overflader. Derudover får den din grill til at skinne igen – det kan lidt sammenlignes med når du giver dine sko imprægnering.

Napoleon Prestige Pro 500 – Samling af min ny Gas Grill

Som jeg allerede skrev er der ikke meget at sige om samlingen fordi grillen bliver samlet for dig af Napoleons fagfolk ud ved dig. Men jeg har taget lidt billeder af, hvordan den bliver leveret og hvordan den er pakket ind. Samt en del billeder under samling. Tror nok han var lidt træt af mig til sidst :). Nå men jeg lader billederne tale for sig selv, så du kan danne dig dit egen indtryk. Jeg var i hvert fald imponeret over denne kanon service og ikke mindst den lækre Napoleon Grill.

Som du kan se på Billederne er den her Napoleon Prestige Pro 500 virkelig godt pakket ind. Når man først har pakket det hele ud af kassen og lagt til rette på græsplænen gik samling virkelig godt fra hånden. Det tog lidt over en time at samle grillen fra kassen blev pakket op til den stod færdigsamlet.

Det næste skridt, der blev fortaget i denne samleproces var samling af understellet af min Napoleon Prestige Pro 500. Det gik hurtigt fordi siderne og bunden samt toppen bliver sat sammen og derefter fixeret med skruer. Transformator til belysning blev monteret. Og wupti hele stellet blev vendt rundt og fik hjul på, som også blev fixeret med skruer.

Smart arrangeret Kabinet inkl. øloplukker

Så blev grillen vendt om igen og stillet på hjulene. Og så skete det: Cookboksen blev monteret på stellet og man kunne for første gang se, hvordan grillen kommer til at se ud. Derefter blev der monteret en rund plade i bunden af kabinettet. Det viste sig at være en fordybning, så man kan have en 10kg letvægts gasflaske stående i grillen, hvis man ønsker det – grillen er godkendt til det. Efterfølgende blev der monteret en skillevæg, hylder og dørene. En smart gimmick på indersiden af døren, er der sidder en øloplukker. Lige under denne er der en lille skål som opfanger kapslerne når man åbner en øl- eller sodavandsflaske.

Nu gik det hurtigt videre og Sear Plates™ blev lagt ind i grillen henover de fire hovedbrændere. Begge dele er lavet i 304 rustfri stål. Så blev de flotte WAVE™ grillriste i rustfri stål lagt ind i grillen og sidebordene blev samlet og monteret. Som du kan se er Sizzel Zonens grillrist også lavet i rustfri stål. I min tidligere model, Napoleon LEX 485*, var den lavet i støbejern.

Napoleon Prestige Pro 500 – når den er samlet

Efter grillen er blevet samlet, blev jeg spurgt om jeg ønsker gasflasken under grillen eller ved siden af grillen. Jeg valgte den nemme måde, nemlig ind i grillen. Fordi grillen er godkendt med det og fordi jeg er lidt træt af at skulle se på en gasflaske, der altid står ved siden af grillen. Gasflasken blev stillet ind i grillen, og så gik det løs. Min Napoleon Prestige Pro 500 fik dens første tur med Napoloen BBQ Protector inden den skulle brændes ren.

Napoleon Prestige Pro 500 er et monster med masser af power og lir

Når vi snakker saftige retter fra rotisseriet giver grillens infrarøde keramiske bagbrænder med 5,2 kW et ekstra kick. Og med den høje cookbox behøver du ikke fjerne grillens heavy duty 9 mm grillriste, som er lavet i 304 Rustfrit stål. De er monster! De 4 interne brænderør giver en forbrændingsudgang på op til 25,7 kW. Grillens “JETFIRE ™” tændingssystem sikrer en hurtig og sikker opstart af grillen og af brændstof bruger NAPOLEON Prestige Pro 500* almindelig flaskegas. Grillen har i alt seks brændere.

Mulighederne i en Prestige Pro 500 fra Napoleon

Med et samlet grillareal på 5.693cm2 har Prestige Pro 500 en burger kapacitet (ved burgere på 10cm i diameter) på 39 burgere. Med “Safety-Glow ™ / NIGHT LIGHT ™“-knapperne er grillning heller ikke en forhindring om natten – funktionen i knapperne viser dig, hvilke brændere der tændt; når dine knapper lyser blå, er de slukket og så snart du tænder for en af dem skifter de over til rød. Derved er man ikke i tvivl om hvilke brændere, der er tændt og det er let at se inde fra stuen om der er gang i gas-biksen, eller om man har glemt at slukke for sin grill. Derudover har Napoleons Prestige Pro 500 også fastmonteret lys inde i Cookboxen og i underskabet. Så er det for alvor slut med lommelygter og andre foranstaltninger. Når man bare lige skal have en grillpølse langt på risten og klokken nærmer sig midnat.

Grillen er lavet i 304 rustfrit stål og har en temperaturindikator på låget, hvilket ifølge fabrikanten giver mulighed for at indstille og regulere den optimale og perfekte temperatur. Derudover er den udstyret med et LIFT-EASE™ låg, hvilket vil sige, at der seriøst ikke skal mange kræfter til for at åbne og lukke låget selv om det er tung.

Grillen har sideborde på begge sider. Det højre bord er udstyret med et integreret skærebræt og marinadebox til forberedelse og tilberedning direkte på grillen. Ud over forberedelsesoverflade har NAPOLEON Prestige Pro 500 også redskabskroge og tilbehørsholdere til opbevaring af grilltænger, saucer, krydderier og andre gadgets.

Napoleon Prestige Pro 500
Napoleon Prestige Pro 500

Det første indtryk af min nye Napoleon Prestige Pro 500

Mindst lige så vigtigt som grillens egenskaber er garantien. Napoleon stoler på kvaliteten af sine produkter og det kan man se på deres garanti. På Prestige Pro-serien er der “Præsident begrænsede livstidsgaranti”. Efter første opstart og indbrænding, kunne jeg allerede se, hvilken kraft der er gemt under bundbrændere, såvel som under ”SIZZLE ZONE ™” i venstre sidebord og bagbrænderen. Napoleon Prestige PRO 500 har et enkelt design, udførlige kromapplikationer og generøse funktioner samtidig med den høje kvalitet i 304 rustfri stål, innovative brænderteknologier og komfortable funktioner, som Lift Ease låget. Alt det og meget mere gør denne her grill til toppen af poppen indenfor gasgrill. Den lever op til dens navn; ’PRO-serie’ for der er virkelig ingen løse ender i den her grill. JEG ELSKER DEN. Der er bare så meget mere grill i en Napoleon Prestige Pro 500!

Napoleon Prestige Pro 500 har seriøst fortjent 5 stjerner!


“Alle links markeret med * er affiliate links / eller affilierede links (reklame). Dette er en personlig anbefaling. Yderligere information findes her “

Følg Boemsen´S Grill & BBQ Blog

sortér efter kategori

Kategorier

Følg Min Blog Via Email

Print dette indlæg

image_pdf

top 10 indlæg seneste uge

Reklame

tags

5 kommentarer til “Napoleon Prestige Pro 500 – Unboxing af min ny Gasgrill”

  1. Pingback: Mesterskabsburger - mit forslag til en VM Burger • Danish BBQ

  2. Pingback: Onglet - kendt som Nyretapper eller Hanging Tender • Danish BBQ

  3. Pingback: Svineskank- sådan gør du på Rotisseri • Danish BBQ

  4. Pingback: Triple AAA Deluxe Burger - af Sashi AAA Grade Fars • Danish BBQ

  5. Pingback: Picanha - Brasiliansk Steak på Rotisseri • Danish BBQ

Skriv et svar

relaterede indlæg

Meater 2 Plus

Meater 2 Plus Test – Det bedste trådløse grilltermometer?

(Indeholder Reklame) MEATER 2+ i testen! Jeg har testede det helt nye trådløse grilltermometer MEATER

Læs mere
Bamseboller

Bamseboller Opskrift

Denne Bamseboller opskrift er hurtigt tilberedt på små 2,5 timer er de klar og serveres

Læs mere
Pork Belly Cinnamon Rolls

Pork Belly Cinnamon Rolls

Pork Belly Cinnamon Rolls er ikke andet end kanelsukker glasseret svine slag som man fks.

Læs mere
Scroll to Top