Oksekød og Kalvekød
Dryaged Cóte de Boeuf – Caveman style Grillet
Forside / Amerikansk BBQ / Pork Belly Burnt Ends – Trin for trin opskrift | Boemsen
Pork Belly Burnt Ends – Trin for trin opskrift | Boemsen

Pork Belly Burnt Ends er en af de mest populære retter inden for amerikansk BBQ – og med god grund. De små karamelliserede kødstykker er utroligt saftige, fyldt med smag og har en fantastisk kombination af røg, sødme og en let sprød overflade.
I denne opskrift viser jeg trin for trin, hvordan du laver perfekte Pork Belly Burnt Ends, uanset om du bruger en grill eller en smoker. Du får en detaljeret BBQ-opskrift med rub, røgning og glasering, som gør dem perfekte som snack, tilbehør eller hovedret.
Pork Belly Burnt Ends laves af ribbensteg eller brystflæsk, og hvis du endnu ikke har smagt dem, er det på tide. De smager ganske enkelt fantastisk og er hurtigt blevet en favorit blandt BBQ-entusiaster verden over.
Fremgangsmåden minder om den klassiske 3-2-1-metode til spareribs. Først skal ribbenstegen eller brystflæsken klargøres. Er kødet med ben, fjernes disse, hvorefter skindet skæres af. Jeg vælger at lade en del af fedtet blive siddende, da det bidrager med ekstra saftighed og smag under den lange tilberedning. Ønsker du et magrere resultat, kan du trimme mere af fedtet væk efter eget ønske.
3-2-1 svinekød! Pork Belly Burnt Ends
- Portioner
- 4-6 personer
- Forberedelse
- 15 min.
- Tilberedning
- 6 timer
- Samlet tid
- 6 t. 15 min.
- Temperatur
- 105-160 °C
- Grillmetode
- Indirekte varme
Ingredienser til Pork Belly Burnt Ends
- 2 kg Brystflæske eller Ribbensteg uden ben.
- BBQ Rub (efter egen smag). Jeg har brugt min egen Pig Powder
- BBQ Sauce (efter egen smag). Jeg har brugt min egen Classic BBQ Sauce
- Smør (efter behov)
- Honning (efter behov)
Brugt i denne opskrift
Classic BBQ Sauce | Klassisk BBQ Sauce 425 ml Den oprindelige pris var: 69,00 kr..65,00 kr.Den aktuelle pris er: 65,00 kr..Se produktet
Pig Powder & Classic BBQ Sauce Set | Ribs Kit – Spar 15 kr. Den oprindelige pris var: 154,00 kr..130,00 kr.Den aktuelle pris er: 130,00 kr..Se produktet
Pig Powder | BBQ Rub til Pulled Pork og Svinekød 220 g Den oprindelige pris var: 85,00 kr..80,00 kr.Den aktuelle pris er: 80,00 kr..Se produktetFremgangsmåde på Pellet Grill, kuglegrill eller Gas grill er ens
Uanset om du laver Pork Belly Burnt Ends på en kuglegrill, smoker eller træpillegrill, er fremgangsmåden den samme. Jeg har valgt at lave denne opskrift på min Traeger træpillegrill, da den i øjeblikket er min favorit, når det gælder Low & Slow BBQ.
Temperaturerne er de samme, uanset hvilken grill du bruger, så du kan følge opskriften trin for trin.
Til røgsmagen anbefaler jeg kirsebærtræ, da det passer fantastisk godt til svinekød og giver Pork Belly Burnt Ends en flot farve og en mild, sødlig røgsmag.
I køkkenet
- Start med at fjerne benene fra brystflæsken eller ribbenstegen, hvis de stadig sidder på kødet. Skær derefter skindet af, men lad gerne en del af fedtet blive siddende. Fedtet smelter langsomt under tilberedningen og er med til at gøre Pork Belly Burnt Ends ekstra saftige og smagfulde.
- Skær kødet i ensartede tern på ca. 3-5 cm. Når alle ternene har samme størrelse, bliver de tilberedt mere ensartet og får en flot karamelliseret overflade.
- Vend kødterningerne grundigt i en BBQ Rub efter eget valg, så de er dækket på alle sider. Rubben danner grundlaget for den bark og smag, som udvikler sig under den lange Low & Slow-tilberedning.
Har du god tid, anbefaler jeg at lade rubben trække ind i kødet natten over i køleskabet. Det giver krydderierne mulighed for at arbejde sig ind i kødet og udvikle en endnu dybere smag. Har du ikke tid til det, er et par timer i køleskabet også nok, inden kødterningerne kommer på grillen.
Boemsens tip: Jo mere ensartede kødterningerne er, desto lettere er det at opnå en jævn tilberedning og den perfekte kombination af saftigt kød og karamelliseret bark.


Ved grillen
- Forbered grillen til indirekte varme ved 105 °C. Når grillen er stabil, lægges svineternene direkte på grillristen, så røgen kan cirkulere frit omkring kødet. Lad dem ryge i 3 timer, uden at vende dem undervejs.
- Efter de første 3 timer har kødterningerne fået en flot bark og en god røgsmag. Læg dem nu i en aluminiumsbakke, og tilsæt BBQ Sauce, smør og honning. Vend det hele forsigtigt sammen, så alle tern er dækket af glaseringen.
- Dæk aluminiumsbakken tæt med alufolie, og øg grilltemperaturen til 160 °C. Lad bakken stå på grillen i 2 timer, hvor kødet bliver ekstra mørt, og glaseringen karamelliserer.
- Efter de 2 timer fjernes bakken fra grillen, og alufolien tages af. Sænk grilltemperaturen til 105 °C igen, og stil bakken tilbage på grillen i 1 time. Det sidste trin gør glaseringen mere intens og giver Pork Belly Burnt Ends deres karakteristiske, klistrede overflade.
Tag bakken af grillen, og lad Burnt Ends hvile i 5-10 minutter, inden de serveres.
Jeg kan kun anbefale, at du prøver disse små griserier. De er utroligt saftige, fyldt med smag og har en fantastisk kombination af røg, sødme og karamellisering. Når først du har smagt Pork Belly Burnt Ends, forstår du hurtigt, hvorfor de er blevet en af de mest populære retter inden for amerikansk BBQ.


Se videoen
LISTE OVER UDSTYR JEG HAR BRUGT INKL. LINKS TIL FORHANDLER:
-
- Danish BBQ – Pig Powder Pork Rub
- Danish BBQ – Classic BBQ Sauce
- Traeger Timberline 850: Homeshop.dk*
- Napoleon Skærebræt: Backyardliving.dk*
- DJI Osmo Mobile 3 Combo: Computersalg.dk*
“Alle links markeret med * er affiliate links / eller affilierede links (reklame). Dette er en personlig anbefaling. Yderligere information findes her.
Se videoen


